Hvordan klarer mine høns sig bedst om vinteren
I Danmark kan man sagtens have høns året rundt uden større problemer. Høns kan nemlig sagtens klare kulden, hvis bare de kan søge læ og har mulighed for at holde sig tørre. Læs mere om hvad der skal til for at have høns om vinteren neden for.
Vand
Lige som resten af året er det vigtigt at hønsene altid har adgang til vand. Når først frosten rammer får man hurtigt travlt hvis man ikke har en løsning. Så når man skal gøre sig klar til vinteren kan man med fordel finde en måde at holde sit vandtrug frostfrit. Den nemme måde er med varme kabler, varme plader eller vandtruget med indbygget varme element. For at kunne installer disse kræver det at du kan trække strøm til dit hønsehus.
Hvis du ikke har mulighed for at bruge en varmeplade eller en frostsikker drikkeautomat, kan du overveje at have en ekstra vandautomat til rådighed så du kan skifte den frosne ud med en “varm”. Det anbefales at skifte vandautomaten ud flere gange i løbet af dagen for at sikre, at dine høns altid har adgang til frost-frit vand. Det er bedst at bruge lunken vand i vandautomaten, så forlænger du den tid, det tager for vandet at fryse til is. På den måde sikrer du at hønsene har adgang til drikkevand i længere tid, selv i kolde vejrforhold.
Sygdom og forebyggelse
Som med mennesker, kan dyr også have komplikationer grundet vinterkulden, og derfor er det vigtigt at sørge for, at dine høns er godt udrustet, da det altid er bedre (og nemmere) at forebygge end at skulle helbrede.
Symptomer på forkølelse i høns kunne være:
– Ændringer i vejrtrækningen (såsom nys eller rallen)
– Sløvhed
– Inaktivitet
– Flere høns ramt af symptomer ad gangen
Der findes forskellige produkter til at forebygge. Et godt eksempel ville være Hvidløgssaft, der styrker hønens immunforsvar og derved mindsker risiko for sygdom. Derudover findes der også et specifikt produkt til forkølelse, der både bekæmper og forebygger. Til behandling af luftvejene, anbefaler vi IdaPlus BronchCare. Som dagligt tilskud og efterbehandling af sygdom, giver det god mening at tilføje Vitaminer ADE til deres foder.
Færre æg om vinteren
Der er to ting, der har direkte indflydelse på hvor mange æg dine høns lægger. Lys og foder. Da dagene bliver kortere om efteråret og vinteren, har hønsene færre lyse timer, hvor de spiser. Du kan justere dette ved at sætte en lampe op i hønsehuset, så der er flere lyse timer i hønsehuset, hvor hønsene så spiser. Med et par ekstra timer om morgnen og om aftenen, har dine høns flere timer til at finde føde og derved lægge æg. Men husk, at dine høns har brug for at sove og vinteren er hård for dem, så de skal sove meget mere end om sommeren, du finder sikkert en balance der virker for dig og dine høns. 🙂
For at give dine høns et ekstra energitilskud, anbefaler vi Levertran tilsat til alle foderblandinger i vinterhalvåret. Levertran indeholder de D vitaminer, som dine høns mangler, så der ikke er så meget sollys og dertil kommer den gode energi fra de naturlige olier, en sand mirakelkur i de kolde, mørke og lange vintermåneder.
Aktivitet
Aktivitet er afgørende for trivsel og sundhed hos fjerkræ. Specielt om vinteren, hvor der ikke er så meget at finde i jorden og hønsene bruger mange timer indenfor. Aktivitets briketter Spelt kan være en sund og naturlig måde, at holde gang i dine høns. Når hønsene hakker og leger med dem, går de i opløsning og bliver til strøelse. Ved at tilbyde vores naturlige aktivitetsbriketter til dine fjerkræ, investerer du i deres velvære og naturlige adfærdsmønstre. Samtidig skaber du en sjov og givende oplevelse for dig selv som ejer. Læs mere om Aktivitets briketter her.
Det er også vigtigt at du giver ekstra foder eller supplement der dækker dine høns behov. I den kolde tid bruger hønsene en større del af foderet til at holde varmen. Derfor skal de have mere foder, vitaminer og mineraler om vinteren end de skal om sommeren. Du kan med fordel bruge foder med flere proteiner, så som Performance Æglægning frøfoder 15 kg, som har 18% Råprotein. Ønsker man en højere procent protein kan man bruge Proteinkur #2, som har hele 30 % Råprotein. Vi anbefaler. at du blander Proteinkuren med dit normale foder, da 30% protein er mere end hvad hønen kan omsætte.
FAQ – hvad er bedst for mine høns om vinteren?
Kan jeg holde høns hele året?
Ja, det kan du sagtens. Bare sørg for at holde dem tørre og varme, og med adgang til frostfrit vandtrug.
Hvordan sørger jeg for, at deres vandtrug ikke fryser til?
Hvis du har strøm i dit hønsehus, kan du bruge forskellige varmeelementer. Hvis ikke, så sørg for at udskifte deres vandtrug med nyt, lunkent vand flere gange om dagen.
Kan en høne blive forkølet?
Ja, det kan den. Sørg for at forebygge med vitaminer og tilskud, så din hønes immunforsvar er klar til vinteren.
Hvorfor lægger min høne færre æg?
Deres døgnrytme er kortere end om sommeren grundet de korte dage. Supplér eventuelt med energitilskud og en lampe, men giv dem også lov til at sove; de har brug for søvn til at kunne modstå kulden.
Hvad gør jeg, hvis min høne er meget inaktiv om vinteren?
Da aktivitet er en vigtig del af hønens trivsel, vil det være en god idé at placere aktivitetsbriketter i hønsehuset, så dine høns kan bevare glæden hele vinteren igennem.
Hvad skal jeg fodre mine høns om vinteren?
Vær sikker på, at der er adgang til ekstra foder om vinteren, samt supplementer der dækker behovet hos dine høns – husk på, at de bruger mere energi på at holde varmen end om sommeren.

Melorme tørrede - 500 g
Multivitaminer til høns og fugle 250 ml
Proteinkur #2 - 15 kg 



