Det kræver lidt ekstra at holde kaniner udendørs hele året. Men det er 100% muligt, denne artikel giver der nogle gode tips til netop dette.
Hvordan holder jeg bedst udendørs kanin?
Det er vigtig at en del af løbegården ligger i læ og skygge uanset årstid og tidspunkt på dagen. En placering der giver læ for den kolde nord-og vestenvind er derfor bedst. Ved at have del af løbegården overdækket, sikre du din kanin et tørt område, også om vinteren. Skal du kræse ekstra for dine kaniner er en jordhøj/kasse til udkikspost og et hjørne til solbadning, et ekstra plus.

Hvad kræver det at holde udendørs kaniner?
Et græs areal til løbegården og et hus eller en hule til kaninen er…
Hvad kræver det at holde udendørs kaniner?
Et græsareal til løbegården og et hus eller en hule er afgørende, hvis du vil holde kaniner udendørs. Løbegården skal være rummelig og sikkert indhegnet, så kaninerne kan hoppe og grave uden risiko. Sørg for, at der er skyggefulde områder og beskyttelse mod rovdyr.
Huset eller hulen skal være vejrbestandigt og isoleret, især i vintermånederne, så kaninerne holdes varme. Det bør placeres hævet fra jorden og fyldes med halm eller hø. Ventilation er vigtig, men undgå træk, og husk, at huset skal være let at rengøre.
Kaniner skal tilses dagligt. De skal have friskt vand, foder og et sundhedstjek. Tjek også, at hus og hegn er i god stand. Med den rette pasning og trygge omgivelser trives udendørs kaniner bedst.
Hvor stort skal et udendørs kaninbur være og hvordan indrettes det bedst?.
En løbegård på 8-10 kvm giver din kanin den motion, der sikrer sundhed og et langt liv. Derudover er en underjordisk kainhule foret med halm eller et isoleret hus nødvendigt. Huset skal være let tilgængeligt, så du nemt kan tilse kaninen, skifte redemateriale og fodre. Det er en fordel, hvis der også er plads til hø, foderpiller og vand, hvilket holder det tørt og reducerer risikoen for, at vandet fryser.
Aktivering er vigtig, så placér grønt og grene flere steder i løbegården. Det giver din kanin noget at gnave i og skaber variation. Sørg desuden for et blødt underlag for at undgå potesår. For at forhindre, at kaninen graver sig ud, kan bunden dækkes med fliser eller net, der skjules under jord eller et andet naturligt materiale.
Kan en kanin bo udendørs om vinteren?
For at din kanin kan bo udendørs hele året, kræver det at den starter med at bo ude om sommeren, så den derved gradvis kan vænne sig til det koldere vejret, når efteråret kommer. En underjordisk hule eller et isoleret hus, som beskrevet i forrige afsnit “Hvor stort skal et udendørs kaninbur være og hvordan indrettes det bedst”, er et must for at den kan holde varmen og ikke bliver gennemblødt i regnvejr. Har din kanin en kaninven, kan 2 kaniner varme hinanden på de særlige kolde vinterdage.
Kan min kanin løbe frit i haven?
Vil man give sin kanin de bedste forhold, kan det være oplagt at tænke at den skal have adgang til hele haven. Men da kanin er byttedyr, vil der være risiko for at din kanin ender som føde for en ræv eller en rovfugl og turer i hele haven, bør være under opsyn.

For at rovdyr sikre løbegården, skal hegnet være af et kraftig net eller af volierenet, da ræven kan bide hønsenet over. Stolper der holder nettet og og døren må heller ikke være for spinkle, så ræven kan skubbe/gnave sig vej ind. Desuden skal kanten langs løbegården sikres med net eller fliser for at ræven ikke graver sig ind under hegnet. Et net over løbegården er tilstrækkelig for at undgå at rovfugle kan dykke ned.