Når du køber økologisk foder, forventer du sikkert, at kvaliteten er høj, og at produktionen foregår med omtanke for dyr, natur og miljø. Men sandheden er, at ikke al økologi er ens og forskellen mellem dansk og udenlandsk økologisk foder kan være større, end du tror.
I Danmark stilles der strengere krav til alt økologisk foder end i mange andre EU-lande. Det gælder både dyrkningsmetoder, kontrol og dokumentation. Derfor vælger vi hos FoderVen.dk udelukkende foder fra danske producenter som f.eks. NettoFoder, der står bag kvalitetsprodukter som Æglægning med Øko Korn, Æglægning Økologisk og Øko Korn.

Hvad gør dansk økologi til noget særligt
I Danmark skal alle producenter af økologisk foder være registreret hos både Fødevarestyrelsen og Landbrugsstyrelsen. Det betyder, at hvert led i processen bliver nøje kontrolleret – fra råvare til færdig foderblanding. Det sikrer sporbarhed og gennemsigtighed, som du ikke nødvendigvis får ved udenlandsk økologi. Det danske røde Ø-mærke står for troværdighed. Det viser, at produktet ikke bare lever op til EU’s krav – men at det er kontrolleret efter de højeste standarder i Europa.
Mindre CO₂ og mere ansvar
Når du vælger danskproduceret økologisk foder, reduceres transporten markant. Det betyder mindre CO₂-udledning og et mere bæredygtigt valg. Samtidig støtter du danske landmænd, som arbejder under nogle af verdens mest ambitiøse miljø- og dyrevelfærdsregler.
Bedre for dyrene – og din samvittighed
Dansk økologisk foder er kendetegnet ved renhed, kvalitet og balance. Ingen unødige tilsætningsstoffer – kun naturlige, certificerede råvarer. Det gør en reel forskel for både dyrenes trivsel og for din tryghed som forbruger. Vil du vide mere om, hvorfor dansk stats-kontrolleret økologi er en fordel?
Læs hele artiklen hos NettoFoder.dk

