Her er en side om vores fuldfoder efter opskrift af Hanne Andersson.

Hanne har stor erfaring med udvikling af foder til høns og andet fjerkræ og har mere en 15 års erfaring med udvikling af fuldfoder kun bestående af korn og frø – ingen tilsætningsstoffer og ingen kønsløse industri-foderpiller. Hannes blandinger er testet på eget opdræt samt en lang lang række af private og mindre erhvervsbesætninger gennem årene.

Foderet har en sammensætning der tager hensyn til dyrets behov og dernæst naturligvis med skelen til vores ønske om mange og store æg. Dog skal vores ønsker ikke gå ud over dyrenes velfærd og trivsel. Derfor er proteinkilder der er dårlige for hønen, så som soya, samt underlødige olieprodukter valgt fra til fordel for kvalitetsfrø og naturlige danske proteinkilder som ærter, sort havre og hampfrø.

Hannes blandinger findes bl.a. til:

  • Kyllinger fra klæknin til 2-4 uger (Valset foder) – Vi kalder det “Kyllingestart”
  • Kyllinger i opvækst frem til æglægning – Vi kalder det “Opvækst”
  • Høns i æglægning – Vi kalder det “Æglægningsfoder”
  • Slagtehøns (så som unghaner) – Vi kalder det “Slagtefoder”

Foderet består af:

Byg rig på energi og fibre
30% i Æglægningsfoder og 0% i Opvækst og Kyllingstart
– Dyrket på Sydsjælland

Hvede rig på energi og sukker
15% i Æglægningsfoder og 40% i Opvækst og Kyllingstart
– Dyrket på Sydsjælland

Sort havre højt proteinindhold
15% i Æglægningsfoder og 10% i Opvækst og Kyllingstart
– Dyrket på Sydsjælland

Ærter højt proteinindhold
5% i Æglægningsfoder og 15% i Opvækst og Kyllingstart
– 2016 fra Sydsverige men fra høst 2017 dyrket på Sydsjælland

Majs rig på energi, sukker og naturlig farve
15% i Æglægningsfoder og 15% i Opvækst og Kyllingstart
– Dyrket på Sydsjælland

Frøblanding (Se mere nedenfor)
20% i Æglægningsfoder og 20% i Opvækst og Kyllingstart
Der er lige andele af alle frø i blandingen

Hamp rig på protein, olie og vitaminer
– Dyrket på midsjælland

Stribet Solsikke rig på energi, olie og vitaminer
– Dyrket i Danmark, fri for GMO

Boghvede rig på energi, olie og vitaminer
– Dyrket i Europa, fri for GMO

Hør rig på energi, olie og vitaminer
– Dyrket i Europa, fri for GMO

Saflor rig på energi, olie og vitaminer
– Dyrket i Europa (typisk Frankrig), fri for GMO

Hirse rig på energi, olie og vitaminer
– Dyrket i Europa (typisk Frankrig), fri for GMO