Hannes blanding: Guide til fuldfoder til høns fra opvækst til æglægning

Hannes blandinger er fuldfoder til høns lavet af hele korn og frø. Der er ingen piller og ingen unødvendige tilsætningsstoffer, kun en farverig blanding af byg, hvede, sort havre, majs, ærter og en række frø, som hønsene selv kan pikke og sortere i. Blandingerne er lavet efter Hannes opskrifter og bygger på lokalt korn fra sjællandske marker.

Her får du overblik over de tre Hannes blandinger, hvad de indeholder, hvornår du skal bruge hvilken, og hvor meget dine høns skal have.

Producenten: NettoFoder fra Sydsjælland

NettoFoder logo
Dansk flag

Hannes blandinger produceres af NettoFoder, en dansk foderproducent på Sydsjælland. Kvalitet, bæredygtighed og ernæring er de tre ting, NettoFoder bygger alt sit foder på, og blandingerne er udviklet med mange års erfaring med foder til høns og andre dyr.

  • Lokale råvarer: Kornet kommer fra sjællandske marker, så foderet er kortrejst fra mark til hønsegård.
  • Dansk produceret: Blandingerne bliver lavet i Danmark, tæt på de marker, kornet vokser på.
  • Rene, naturlige råvarer: 100 % korn og frø uden unødvendige tilsætningsstoffer. Kornene bevarer deres naturlige struktur, så hønsene får noget at arbejde med.
  • Økologi, når du vil have det: Æglægning med øko korn indeholder 50 % økologisk korn, og der findes også et fuldt økologisk alternativ.

Når du vælger en Hannes blanding, støtter du altså dansk landbrug og lokal produktion, og du ved præcis, hvad der er i foderet. Se hele NettoFoder-sortimentet hos FoderVen.dk, eller læs mere om producenten på nettofoder.dk.

De tre Hannes blandinger

Serien dækker hønsenes liv fra unghøne til æglægning, og der er både en konventionel og en delvis økologisk variant til æglæggende høns.

BlandingTilRåproteinRåfedtSærligt
Fuldfoder Æglægning (Hannes)Æglæggende høns13 %9 %100 % korn og frø, lokalt produceret
Æglægning med øko korn (Hannes)Æglæggende høns13 %9 %50 % økologisk korn, resten pesticidfrit
Fuldfoder Opvækst (Hannes blanding)Unghøns fra uge 10 til første æg13 %9 %Samme frørige blanding, uden byg

Fuldfoder Æglægning: den klassiske Hannes blanding

Fuldfoder Æglægning (Hannes) er den mest solgte blanding i serien. Den består af byg, hvede, sort havre, majs, foderærter, hirse, solsikke, boghvede, saflor, raps, hamp og hør. Råvarerne er ikke overforarbejdede, så kornene og frøene bevarer deres naturlige struktur. Det giver en mere stimulerende kost, der minder om det, hønsene selv ville finde i naturen.

Foderet er et fuldfoder og kan derfor udgøre hovedparten af hønsenes daglige kost. Blandingen af frø som boghvede, saflor og hørfrø bidrager med fedtsyrer og mineraler, og det kan ses på blommefarven og kvaliteten af æggene.

Calcium, det er helt normalt for en ren korn- og frøblanding at det har et lavt calciumindhold, men det betyder, at hønsene skal have fri adgang til knuste skaller ved siden af, så de selv kan tage den kalk, de skal bruge til stærke æggeskaller. Læs mere i vores guide til grit, skaller og calcium.

“Skabt efter Hannes populære opskrifter, hvor der er lagt vægt på rene, naturlige råvarer og lokalt korn fra sjællandske marker.”

Logo_Statskontrolleret Økologisk_Rødt_JPG

Æglægning med øko korn: halvt økologisk

Æglægning med øko korn (Hannes) er til dig, der gerne vil have en mere bæredygtig profil i fodringen. Halvdelen af foderet er økologisk korn: byg, hvede og havre, dyrket efter økologiske principper og gennem en toårig omlægningsperiode. Den anden halvdel er konventionelle, pesticidfrie ingredienser som majs, foderærter, hirse og solsikkekerner.

Næringsprofilen ligger på ca. 13 % råprotein og 9 % råfedt, altså på niveau med den klassiske Æglægning. Foderet passer både til hobbyhøns og mindre hønsehold. Ønsker du et fuldt økologisk foder, er Æglægning Økologisk 14 kg alternativet. Vi har skrevet mere om, hvornår økologisk fjerkræfoder giver mening.

Fuldfoder Opvækst: fra unghøne til første æg

Fuldfoder Opvækst (Hannes blanding) er lavet til perioden fra uge 10 og frem til, at hønsene begynder at lægge æg. Blandingen indeholder hvede, majs, foderærter, sort havre, hirse, solsikke, boghvede, saflor, raps, hamp og hør, og har 13 % råprotein og 9 % råfedt.

Foderet skal bruges inden for 3 måneder efter åbning og opbevares tørt og mørkt, så det holder sig friskt.

Sådan følger du hønsene gennem livet med Hannes

Opvækstblandingen beskriver selv, hvordan serien hænger sammen. Skift gradvist over et par uger, når du går fra en blanding til den næste, så maven kan vænne sig til det nye foder.

Vil du vide mere om, hvad hønsene har brug for i hver fase, kan du læse vores komplette fodringsguide til høns i de forskellige livsstadier.

Hvor meget skal hønsene have?

Alle tre Hannes blandinger doseres med 80–140 gram pr. høne om dagen. Små racer og dværghøns ligger i den lave ende, mens store racer og høns, der går meget ude i kulden, ligger i den høje ende.

Hanne, der står bag opskrifterne, har delt sine foderblandinger på Dansk Fjerkræ Forum. Hendes råd om mængden er enkelt:

“Andre skal ha’ mellem 80 og 140g pr dyr pr dag strøet i gården – synligt korn og frø skal være spist inden aften. Gerne en oprydningsdag ind i mellem, så der bliver skrabet i bund.”

Hanne (Fru Andersson) på Dansk Fjerkræ Forum

Et eksempel: Fem høns, der hver spiser 110 gram om dagen, bruger tilsammen omkring 550 gram foder om dagen. En sæk på 14 kg holder dem så i cirka 25 dage, altså næsten en måned.

Uanset blanding gælder det samme tilbehør:

  • Frisk vand hele tiden. En høne, der mangler vand, holder hurtigt op med at lægge æg.
  • Fri adgang til knuste skaller for calcium og stærke æggeskaller.
  • Grit, fx grit med kul, så kråsen kan knuse de hele korn.
  • Levertran i de mørkeste vintermåneder. Se afsnittet nedenfor.

Giv levertran i vintermånederne

Levertran med pumpe til høns
Levertran 500 ml med pumpe

Fra november til februar får hønsene meget lidt sollys. Det betyder mindre D-vitamin, og mange høns holder pause med æglægningen. Hanne anbefaler derfor at supplere korn- og frøblandingen med levertran i den mørkeste tid:

“Levertran i de 4 mørkeste måneder.”

Hanne (Fru Andersson) på Dansk Fjerkræ Forum

Torskelevertran har et naturligt indhold af A- og D-vitamin og støtter immunforsvaret, knoglerne og den generelle trivsel. Den anbefalede dosis er 0,5 g pr. voksen høne om dagen. Med levertran med pumpe svarer det til ca. 8 pumpetryk til 10 høns hver anden dag. Bland olien i det tørre foder i et åbent trug, så den fordeler sig på kornene.

Vask trug og spande jævnligt, så der ikke kommer fiskelugt, og brug flasken inden for 3 måneder efter åbning. Bruger du meget, kan du fylde pumpeflasken op med Levertran 1 liter refil.

Hvorfor vælge en korn- og frøblanding frem for piller?

Piller er nemme, fordi hver bid indeholder det samme. En blanding som Hannes giver til gengæld hønsene noget at arbejde med. De pikker, sorterer og vælger, og det holder dem beskæftigede i hønsegården. Ulempen er, at nogle høns vælger deres yndlingsfrø først. Giv derfor en passende mængde, så de spiser blandingen op, før du fylder op igen. Vi har sammenlignet de to typer i artiklen Hønsefoder: Piller vs. blandinger.

Om vinteren falder æglægningen naturligt, når dagene bliver korte. Et stabilt fuldfoder, skaller og levertran hjælper hønsene gennem den mørke tid. Læs mere i Lægger høns æg om vinteren?.

Ofte stillede spørgsmål om Hannes blandinger

Er Hannes blandinger fuldfoder?

Ja. Alle tre blandinger er sammensat til at dække hønsenes daglige ernæringsbehov, så de kan udgøre hovedparten af kosten. Giv altid skaller, grit og frisk vand ved siden af.

Hvad er forskellen på Æglægning og Æglægning med øko korn?

Næringsindholdet er næsten det samme, ca. 13 % protein og 9 % fedt. Forskellen er råvarerne: I øko-varianten er halvdelen økologisk byg, hvede og havre, og resten er pesticidfri ingredienser.

Hvornår skal mine unghøns skifte til Æglægning?

Når de begynder at lægge æg. Indtil da får de Fuldfoder Opvækst fra uge 10.

Hvilke størrelser findes foderet i?

Æglægning og Æglægning med øko korn fås i 14 kg, Opvækst fås i 14 kg.

Hvordan opbevarer jeg foderet?

Tørt, mørkt og helst i en tæt beholder, så mus og rotter ikke får adgang. Brug foderet inden for 3 måneder efter åbning. Se flere råd i Smart foderhåndtering.

Find den rigtige Hannes blanding

Æglægning med Øko korn 15 kg
Æglægning med Øko korn 15 kg